Kunne det her være en episode fra dit liv med en teenager i huset?

Din 15 årige teenager ringer og siger, at hun ikke kommer hjem og spiser aftensmad, men bliver hos en veninde. Du svarer at det er okay – men at hun skal være hjemme senest klokken otte, fordi hun også skal nå at lave sine lektier til i morgen.

Klokken bliver 20:10…

Den bliver også 20:30…

Du sender en SMS og spørger, hvor hun er henne?

Hun svarer ikke…

Da din datter endelig kommer hjem klokken 21, er du godt og grundigt irriteret.

Hun går direkte på værelset og svarer ikke, da du (nok i et vredt toneleje) spørger, hvorfor hun kommer så sent hjem?!

Da du går op efter hende på værelset, bliver du snerret af med kommentaren ”Slap dog af – jeg skal nok nå mine lektier!”

 

Turbulente relationer i teenageårene

Konflikter mellem børn og forældre bliver i mange familier ofte både mere hyppige og mere intense under teenageårene. Mange oplever samtidig, at det følelsesmæssige bånd i relationen til sit teenagebarn føles svagere.

Et studie der har undersøgt relationen mellem 1300 teenagere og deres forældre fandt, at 14% af de 12-årige syntes, at de havde et turbulent forhold til deres forældre. De syntes at de havde mange konflikter, at deres forældre var kontrollerende, og de følte samtidig, at de kun fik en lav grad af støtte fra deres forældre. I 16-års alderen var det hele 29 % af de unge som havde denne oplevelse af relationen til deres forældre. Til gengæld var det i 20-års alderen blot 10 % af de unge, som syntes at relationen var turbulent.

Teenagere hungrer efter selvstændighed og mindre forældreindblanding. Deres hungren kommer dog ofte før at deres evne til selvregulering og fornuftig beslutningstagning er udviklet nok til, at man som forælder tør stole på, at de træffer fornuftige valg.

 

Den onde spiral

Som forælder til teenagere kan man let føle, at man mister indflydelse på sit barns handlinger og holdninger. Man bliver observatør til, at ens barn i teenageårene begynder at tage flere beslutninger ud fra hvad vennerne gør. Samt at beslutningerne ikke altid er lige kloge eller gode for deres liv på den lange bane. Ens teenager begynder måske at diskutere eller endda bryde med de regler, aftaler og forventninger man som forælder har sat.

Forandringerne kan øge ens ængstelighed eller bekymring for sin teenagers trivsel, udvikling og nogle gange også sikkerhed.

Til tider kan bekymringen og følelsen af magtesløshed føre til, at man som forælder ender ud i mere kontrol, kritik og skæld ud. Og somme tider kan det måske også føre til, at man sætter ind med konsekvenser og ”straf”.

Måske virker det, men mange genkender nok også, at det snarere kan sætte gang i en ond spiral af mere ”trods”, vrede og distance. Hvilket blot øger ens følelse af magtesløshed og bekymring yderligere.

Det føles som om at knuden bare strammes endnu hårdere.

 

To veje til indflydelse

I alle relationer, og også i forældreskabet, kan det være hjælpsomt at skelne mellem to typer mellemmenneskelig indflydelse.

I nogle relationer kan man opnå indflydelse via magt. Kort sagt vil det sige, at man kan have indflydelse på den andens handlinger, fordi man har evnen, positionen eller ressourcerne til at udsætte den anden for konsekvenser som de ikke ønsker. Selvom denne type indflydelse kan være effektiv, er den sjældent god for relationen og for selvoplevelsen hos den der ydes magt over, hvis den står alene som vejen til at påvirke den andens handlinger.

I andre relationer har man ikke samme magtposition, og man kan derfor komme til kort, hvis man forsøger at yde indflydelse via konsekvenser. Der vil bare blive ydet en modmagt tilbage, og konflikten eskalerer.

Og heldigvis er der også andre veje til indflydelse.

En anden type indflydelse er, når påvirkning af hinandens holdninger og handlinger sker, fordi der er en gensidig omsorg og empati i relationen. Ved denne type indflydelse påvirker man ikke den andens handlinger fordi den anden frygter konsekvensen. Men fordi den anden har lyst til at leve op til ens forventninger og lyst til at gøre en glad. Kort sagt at beslutninger tages med udgangspunkt i empati for den anden.

 

Empati og indlevelse som grundsten i forældreskabet – også under skænderier

Studier viser, at evnen til at kunne skifte mellem negative og positive interaktioner under en konflikt gør en stor forskel for kvaliteten af relationen mellem forælder og teenager. Altså evnen til både at kunne udtrykke irritation under en uenighed, men også undervejs kunne vise positive følelser for hinanden og vise interesse for den andens holdninger. Eller måske endda grine af konflikten sammen.

Fleksibilitet mellem forskellige følelser i konflikter hjælper også positivt på omstillingen mod en mere ligestillet relation, med plads til større selvstændighed hos den unge.

Men det er ikke altid lige let at lykkes med, når konflikten står på.

Når vi bliver bekymrede, ængstelige og vrede over vores børns handlinger, er det almindeligt at vores empati og indlevelsesevne svækkes. Det bliver ”farligt” at gå over broen og se verden fra deres ståsted. ”Farligt” at være nysgerrig på, hvorfor de ikke synes det er et problem at ryge hash, at blive hjemme fra skole eller at spille computer hele dagen.

Det kan føles farligt, fordi man kan være bange for at signalere, at man dermed accepterer deres valg.

 

At bygge bro med nysgerrige spørgsmål

Kunsten består i at vise empati og indlevelse, uden af vise accept af dårlige prioriteringer. At kunne vise forståelse, uden at behøve at være enig.

Første skridt er at stille nysgerrige spørgsmål:

Hvad er det egentligt dit computerspil går ud på?

eller…

Hvad er egentligt det sjove eller rare ved at ryge hash?

eller…

Der var vist noget som gjorde det svært at være hjemme til klokken 20 i dag – hvad blev du opholdt af?

Som en bonus oven i hatten får man på den måde også foræret, at man kan komme til at forstå motivet for deres prioriteringer, hvilket giver mulighed for at foreslå alternative veje. Veje som også er realistiske fra et teenageperspektiv.

Og nogen gange vil man måske opdage, at ens teenager selv er ambivalent i forhold til sine handlinger. Hvilket formentligt ikke ville komme frem, hvis vi udpegede det forkerte i deres valg som det første i samtalen.

Måske er deres handlinger drevet af frygt for ikke at høre til eller for at blive ekskluderet. Måske fylder en oplevelse af ikke at være sej eller god nok så meget, at det er svært at fravælge handlinger som enten giver en oplevelse af at blive inkluderet og anerkendt af sine venner, eller som skærmer dem fra oplevelser af ikke at slå til.

Når en teenager mærker nysgerrighed, forståelse og anerkendelse fra sin forælder, er det lettere at få øje på sin forælders bekymring og også selv kunne begynde at være lyttende. Studier viser, at når begge parter under en uenighed lykkes med at udvise følelsesmæssig fleksibilitet, og ikke kun bliver i de negative følelser, så åbner teenagere også mere op om at fortælle om deres venner og aktiviteter.

 

At insistere på en kærlig og anerkendende relation – selv i svære tider

Man kan som forælder til teenagere nok ikke forvente at alle konflikter og uenigheder forløber uden lidt råben og smækken med dørene i ny og næ.

Selv i perioder med meget bekymring og mange brudte aftaler er det vigtigt at fastholde også nogen gange blot at være sammen om noget der er rart. Fx sætte sig for, at problemer ikke bringes op under aftensmaden, fordi man gerne vil holde fast i at det skal være en hyggelig stund.

Og trods konflikter og uenigheder, huske på hyppigt at vise kærlighed og anerkendelse. I en hverdag hvor distancen er blevet større kan det føles vanskeligt, eller måske næsten unaturligt.

Første skridt til at bryde den onde cirkel er prøve noget nyt. Sige ”Jeg elsker dig”, give et kram eller komme op på værelset med en varm kop kakao efter et skænderi. 

 

Læs også min artikel om, som forældre at håndtere sine børns frigørelsesrejse her: “Den foranderlige relation mellem børn og forældre“.

 

Share This