Langt de fleste børn har søskende. Rent faktisk var det i januar 2020 kun 12 % af danske børn som hverken havde hel-, halv- eller papsøskende. I de tal er også medregnet alle de små børn, som endnu ikke havde fået søskende. Statistikken på samme tidspunkt for de 14-årige danske børn viste, at kun 4 % hverken havde hel-, halv- eller papsøskende.

Erfaringer med søskenderelationer er derfor noget vi næsten alle deler. Det er en relation som ofte fylder meget i familielivet, både for forældre og børn. Relationen bør også have vores opmærksomhed, da søskenderelationer både er vigtige vores børns trivsel og udvikling.

 

Hvad er særligt ved søskenderelationer?

Søskenderelationer er kendetegnet ved nogle helt særlige vilkår og mønstre. Her opridses blot nogle af de ting, som gør relationen helt unik:

Et pendul af følelser

Børn har i deres søskenderelation en særlig grad af udsving i deres følelsesmæssige reaktioner. I et observationsstudie af søskende i tumlinge- og førskolealderen, fandt Dunn, Creps & Brown, at omkring 20% af alle samspil mellem søskende var karakteriseret af intense negative følelser. Det er langt højere end i børns samspil med forældre og venner. (Så ja, det er helt normalt, at søskende skændes og bliver vrede på hinanden).

I samme studie så man dog interessant nok, at også intense positive følelser var bemærkelsesværdigt højt i samspillet mellem søskende.

Mange søskenderelationer er altså præget af et mix af følelser, med store udsving mellem det positive og det negative. For de fleste søskende topper antallet af konflikter i de tidlige teenageår, og typisk aftager både de meget negative og meget positive følelser i de senere teenageår.

 

Søskende bruger mere tid sammen end med forældre

Ofte er vores søskende nogle af de personer, som vi bruger mest tid sammen med som børn. Studier viser, at børn bruger mere tid på være i interaktion med deres søskende end med deres forældre.

Fordi søskende bruger så meget tid sammen, så lærer de hinanden at kende meget indgående. Det særlige kendskab til hinanden giver både mulighed for at yde følelsesmæssig støtte til hinanden, men også til at kunne drille eller genere hinanden. Det er ganske enkelt lettere at drille nogen man kender godt, fordi man ved, hvilke knapper man skal trykke på.

 

Må deles om omsorgspersoner

Søskenderelationer er ikke mindst helt særlige, fordi søskende ikke har valgt hinanden som man har med sine venskaber. Relationen er også fundamentalt forskellig fra venskaber, fordi man som søskende skal dele (og nogle gange kæmpe om) de samme omsorgspersoner. Konkurrence i forhold til basale behov som omsorg, anerkendelse og kærlighed er et vilkår, som er helt særligt ved søskenderelationer.

Disse særlige vilkår gør søskenderelationen til noget unikt i en udviklingsmæssig sammenhæng.

 

Hvordan påvirker søskenderelationer os?

Kvaliteten af børns såvel som voksnes søskenderelationer er meget forskellige. Nogle søskende er i høj grad positivt indstillede overfor hinanden og udviser omsorg og samarbejdsvillighed. Andre har en mere ambivalent eller svær relation, som både indeholder interesse for hinanden, men også jævnlig fjendtlig indstilling overfor hinanden. Og i øvrigt er det langtfra altid, at to søskende oplever relationen på samme måde. Særligt betydningen af børns søskenderelationer er blevet undersøgt, og meget peger på, at kvaliteten af relationen har betydning for det enkelte barns trivsel og udvikling. Fx har studier af søskenderelationer fundet:

  • At der er sammenhæng mellem kvaliteten af søskenderelationen og børnenes adfærd, både her-og-nu og over tid. Søskenderelationens kvalitet har betydning i forhold til hvor hyppigt børnene har både udadreagerende adfærd (fx aggressioner, brud på regler) og indadreagerende adfærd (fx bekymring, angst). Børn som oplever, at en søskende ofte har har været fjendtlig og negativ overfor dem i førskolealderen, viser både mere udadreagerende og indadreagerende adfærd i skolealderen og teenageårene. Meget tyder på, at yngre søskendes adfærd bliver mere påvirket af ældre søskendes adfærd end den anden vej rundt. 
  • At en god søskenderelation gør en forskel for hvor mange problemer børn oplever, når de lever i et belastet familiemiljø. Søskende med stærke bånd formår at yde omsorg for hinanden, når de er udsat for stressfulde begivenheder.
  • At leg og interaktion med søskende ser ud til at betyde noget for udviklingen af børns sociale følelsesmæssige evner. Børn med ældre søskende har ofte stærkere sociale følelsesmæssige evner end børn uden søskende. Fx har et studie vist, at mindre børn som hyppigt legede forestillingslege sammen med en ældre søskende og under legen talte om mentale forestillinger (fx at huske noget, at tænke noget, at tro noget osv.), blev vurderet specielt gode til at forstå følelser og mentale tilstande.

Hvad afgør om søskenderelationer bliver gode?

Der er siden 1980’erne lavet mange undersøgelser af, hvilke ting som spiller ind på kvaliteten af søskenderelationer. Fx hvilken betydning alders- og kønsforskelle har. Hvor meget aldersforskel og køn betyder for relationen ser ud til at være forskelligt alt efter børnenes alder, og resultaterne på området er ikke entydige.

Også forskelle i børnenes temperament og personlighed ser ud til at have en betydning for søskenderelationen, om end studier af dette også er kommet til lidt forskellige konklusioner.

Køns-, alders- og personlighedsforskelle er alle vanskelige at ændre på. Men også andre og mere dynamiske faktorer har vist sig at have en hel del at sige i forhold til kvaliteten af søskenderelationer.

 

Relationen til- og mellem forældre smitter af på søskenderelationen

Man har fundet, at når små børn er trygt tilknyttet til sine forældre er der også større sandsynlighed for, at de senere udvikler en god relation til sine søskende.

Det ser også ud til at betyde noget for søskendes senere relation, hvor meget relationen mellem forældre og barn ændrer sig, når familien går fra et til flere børn. Studier viser, at der ofte sker en ændring i forældres adfærd og relation til deres førstefødte barn, når barn nummer to bliver født. Hos mange er der efter fødslen af det nye barn færre positive samspil mellem moren og det ældste barn, samtidig med at moren hyppigere end før reagerer kontrollerende og negativt overfor det ældste barn. Hvor stort et skift  som sker i relationen mellem forældrene og den førstefødte, er vist at have en sammenhæng med kvaliteten af børnenes senere søskendeforhold.

Kvaliteten af søskenderelationen også påvirkes af, i hvor høj grad der er forskel på de enkelte børns relation til forældrene. I familier hvor der bliver givet mere omsorg, opmærksomhed og mindre disciplin og kontrol overfor et barn i forhold til det andet, er der også flere søskendekonflikter. Yderligere er der i familier, hvor der er stor forskel i forældre-børn relationerne også mere konflikt mellem forældrene. Der er altså også flere søskendekonflikter i familier, hvor der er konflikter mellem forældrene.

Søskendekonflikter og kvaliteten af søskenderelationen er altså tæt forbundet med karakteren og kvaliteten af de øvrige relationer relationer i familien.

Vil vi som forældre hjælpe vores børn et en god relation med færre søskendekonflikter, er vores egne samspil med og forhold til vores børn og til vores partner altså et godt sted at starte med at rette sit fokus.

Læs også min artikel: Forældreinspiration til søskendekonflikter

 

Referencer:

Share This