Vi mennesker er vanedyr. Vaner hjælper os til at bruge mindst muligt mental energi på de ting vi gør hyppigt. Hjælper os, så vi kan koncentrere vores energi om opgaver som er nye, vanskelige eller uforudsete.

Vi har vaner for, hvordan vi tager tøj af og på, hvordan vi børster tænder, hvor vi placerer tallerkener og glas i køkkenskabene, og hvordan vi tømmer opvaskemaskinen. Men vaner er ikke kun et individuelt fænomen, det er faktisk også et socialt.

 

Sociale samspilsvaner

Vi er også vaneprægede i vores samspil med andre mennesker. Vi har samfundsmæssigt indlejrede vaner for, hvordan vi opfører os overfor hinanden i det offentlige rum. Når nogen siger ”Tak for mad”, svarer vi ”Velbekomme”. Vi har indforståede vaner for, hvordan vi hilser på hinanden med eksempelvis håndtryk eller kram. Vi har nok alle lagt mærke til de sociale vaners magt, her under corona-pandemien. At vi ikke har haft vores vaner at læne os op af, har gjort f.eks. det meget mere akavet, når vi har skulle hilse på hinanden. Fordi vi ikke længere helt har vidst, hvis vi har skullet forvente os af hinanden.

I vores nære relationer har vi også masser af vaner, som giver os tryghed og sparer os energi. Vi har faste pladser om spisebordet, i sofaen, og måske også om mødebordet på kontoret. Bestemte måder vi starter en samtale. Særlige måder vi laver sjov med hinanden.

Børn er et godt eksempel på, hvordan samspilsvaner og forudsigelighed kan hjælpe til at finde ro og tryghed. Det gør en positiv forskel for børn, når der er faste rutiner om morgenen og ved sengetid, og når forældre reagerer nogenlunde ens, hver gang barnet laver ”ballade”. Børn har hyppigere mentale udfordringer, hvis forældrene er uforudsigelige i deres forældrestil.

 

Vaner i parforholdet

Vi udvikler ligeledes faste rutiner for vores samspil i parforholdet, og også her kan vanerne have mange fordele. Der er både store og små opgaver i hverdagen man skal samarbejde om, hvor det har værdi at vide, hvad vi kan forvente af hinanden. Det er rart ikke hele tiden at blive overrasket over, hvad den anden gør. Og det er rart at man ikke skal forhandle alting hele tiden.

Eksempler på positive samspilsvaner i parforholdet kan eksempelvis være, at I uden ord koordinerer samarbejdet om opvasken. At du ved, at din partner giver besked når han/hun kører fra arbejdet. Eller at din partner helt automatisk kommer hen og giver dig et kram, når du fortæller at du har haft en dårlig dag på arbejdet.

 

De uhensigtsmæssige vaner

Indimellem kommer vi også til at opbygge samspilsvaner som bidrager negativt til vores parforhold, eller som spænder ben for at skabe positive forandringer mellem os. Nogle samspilsvaner kan komme til at sætte vores samvær så meget på autopilot, at vi kommer til at føle os afskårne eller distancerede for hinanden.

Esther Perel beskriver, hvordan parforholdet indeholder et indbygget paradoks mellem tryghed og overraskelse, forudsigelighed og spænding.

Vi kan blive næsten usynlige og kedelige for hinanden, når vi kommer til at kende hinandens reaktioner så godt, at vi synes at vi kan forudsige hinandens handlinger og ord. Vi tænker måske, at vores partner er blevet kedelig eller uinteressant. Forudsigeligheden er dog ofte et resultat at de vaner vi har skabt sammen, og ikke resultat af den ene eller den andens personlighed. Heldigvis! For det betyder at vi kan opnå nye oplevelser af hinanden og af vores relation, når vi bryder ud af de fastgroede vaner.

 

Eksempler på hverdagsvaner, som kan låse parforholdet og blokere for nærvær og fornyelse:

 

  • At den ene tager sin mobil frem når der kommer en sms eller mail, også selvom I var midt i en dialog.
  • At den ene går i seng før den anden og er blevet for træt til intimitet, når den anden kommer i seng.
  • At den en ene har tændt for tv’et imens den anden gjorde opvasken færdig og aftenen kommer til at blive brugt foran fjernsynet.
  • At I stiller det samme spørgsmål hver dag efter arbejde: ”Har du haft en god dag?” og den anden svarer ”Den var fin” – uden egentligt at forholde sig reelt til hinanden.

Vores relation formes på godt og ondt af de måder vi agerer overfor hinanden og de samspilsvaner vi har opbygget. Og alt efter, hvilke fælles vaner vi har skabt, kan der være mere eller mindre plads til at møde hinanden med nærvær og kontakt.

 

At bryde vanerne

Vaner er ikke spor lette at bryde, og slet ikke når man er to til at fastholde dem. Det kræver et aktivt tilvalg at skabe forandring. Heldigvis er det gode ved at være to, at man kan hjælpe hinanden. Bonussen ved at investere energi på at bryde med de dårlige vaner er, at forandringerne kan bringe helt nyt liv og energi ind i parforholdet.

 

Opskrift på at bryde negative samspilsvaner:

 

  • Tag beslutning om HVAD der skal ændres. Ikke kun hvad I ikke længere vil gøre, men hvad I vil gøre i stedet.
  • Det er ikke nok at snakke om det. Lav en konkret plan og bliv enige om, hvem der skal ændre hvad. Fokusér hver i sær på, hvad I selv kan gøre for at bryde vanen, frem for hvad den anden skal gøre.
  • Vær realistiske og forsøg kun at ændre én ting ad gangen.
  • Brug det fysiske rum til at bryde vanerne. Beslut jer f.eks. for at ændre på rollefordelingen når I vasker op, eller byt rundt på, hvem der sidder hvor i sofaen. (Eller endnu “vildere” – skal I opholde jer et helt andet sted, når I skal hygge jer sammen?).
  • Forvent ikke at vanerne ændres fra den ene dag til den anden, men evaluer fremskridtene. Giv hinanden tilbagemeldinger på, hvad I synes fungerer godt, og aftal eventuelle ændringer eller kom med nye ideer.
  • NÅR (og ikke hvis!), I falder tilbage i en gammel vane: Hold jer fra at kritisere hinanden for ikke at have gjort sig umage nok. Vær i stedet nysgerrige på, hvad der gør ændringerne svære. Hvad fik jer tilbage til den gamle vane?

At bryde vaner er ikke noget man blot beslutter sig for én gang. Det er noget man er nødt til at beslutte sig for igen og igen – hver gang man står i den situation, hvor vanen har sin magt.

Indtil de nye positive vaner har indfundet sig:)

Referencer:

Marwan Dwairy (2010): “Parental Inconsistency: A Third Cross-Cultural Research on Parenting and Psychological Adjustment of Children“,  Journal of Child and Family Studies 19(1):23-29

Ester Perel (2006): “Erotisk Intelligens”, Gyldendal

 

(Billede fra: <a href=’https://www.freepik.com/photos/mobile’>Mobile photo created by freepik – www.freepik.com</a>)

Tilmeld nyhedsbrev og modtag min E-bog

Få inspiration og tips til at tage vare på dine relationer - direkte i din indbakke.

Mange tak for din tilmelding. Du vil modtage en mail, hvor du bedes bekræfte din tilmelding.

Share This