Jeg hjælper med at tage vare på dine relationer

Vi indgår alle i relationer til andre mennesker, og gode relationer er afgørende for vores livskvalitet.

Vi oplever også alle at løbe på udfordringer mellem os  –  i familien, i parforholdet, mellem venner eller på arbejdspladsen.

Jeg kan som psykolog hjælpe uanset om du har brug for at: 

  • Bryde negative mønstre eller løse konflikter
  • Pleje en eller flere relationer, så I sammen står endnu stærkere
  • Styrke dine relationelle kompetencer

Jeg er psykolog med særlig viden og erfaring inden for problematiske relationer og samspil mellem mennesker.

Jeg er også  hustru, datter, søster, veninde og ikke mindst mor – til en datter og en søn.

Anne Holm Sørgaard

Familieliv

Styrk jeres familie eller forældreskab, få hjælp til udfordringerne i jeres familieliv og opnå større trivsel og sammenhold på tværs af generationer. 

Parforhold

Tag hånd om jeres parforhold, bliv klogere på både jer selv og hinanden og opnå en hverdag med mere nærvær og færre uoverensstemmelser. 

Personlig udvikling

Bliv klogere på egne og andres reaktioner og lær, hvad du kan gøre for at opnå et bedre samspil med andre. Både i dit privatliv og arbejdsliv.

Min baggrund

Som psykolog har jeg en bred og indgående viden om menneskers trivsel og udvikling og om det, der former vores samspil og relationer. Både når det gælder børn og voksne.

Jeg er erfaren inden for terapi og rådgivning til både individer, grupper, par og familier.

Jeg er efteruddannet i den evidensbaserede metode Funktionel Familieterapi (FFT) og har i mange år fungeret som supervisor og underviser i metoden for familieterapeuter i danske kommuner og organisationer.

 

Sammen finder vi ud af, hvilket type forløb som passer bedst til dig/jer…

Få en gratis afklarende telefonsamtale

Typer forløb

Familieterapi

Familieterapi er for jer, som gerne vil have hjælp til at forebygge eller løse udfordringer i jeres familie. Det uanset om I er børnefamilie, teenagefamilie, sammensat familie eller familie med voksne børn.

I familieterapi deltager både forældre og børn, og det anbefales derfor primært til familier med børn over 10 år.

Læs her mere om familieterapi og eksempler på udfordringer, jeg kan hjælpe med.

 

Forældrerådgivning

Forældrerådgivning er for dig/jer, som har et ønske om at styrke dit/jeres forældreskab.

Forældrerådgivning er også for dig/jer, som gerne vil have hjælp til at håndtere konkrete udfordringer med ét eller flere af dine/jeres børn.

Foældrerådgivning er gavnligt, uanset om du/I har spædbørn, småbørn, teenagere eller voksne børn.

Du/I deltager uden børn.

Læs  her mere om forældrerådgivning og eksempler på udfordringer, jeg kan hjælpe med.

 

Parterapi

Parterapi er for jer, som oplever, at ikke alt i jeres parforhold lige nu er, som I kunne ønske jer, og som gerne vil have hjælp til at løse udfordringerne.

Parterapi er også for jer, som ønsker at være på forkant og forebygge, at der opstår problemer mellem jer.

I parterapi deltager I som udgangspunkt sammen. Det kan også være, at vi sammen vælger, at I enkelte gange deltager hver for sig.

Læs her mere om parterapi og eksempler på problemstillinger, jeg kan hjælpe med.

 

Individuelle samtaler

Individuelle samtaler er for dig, som gerne vil have hjælp til at forstå og løse udfordringer i en relation i dit liv. Det kan være til din partner, dine forældre, venner, dine kollegaer eller andre vigtige personer.

Individuelle samtaler er også for dig, som oplever, at du har udfordringer i mange relationer og gerne vil forbedre dine evner til at opnå gode og velfungerende relationer til andre.

Læs her mere om individuelle forløb, og eksempler på problemstillinger, jeg kan hjælpe med.

 

Min tilgang og arbejdsfilosofi …

Mit grundlæggende menneskesyn er at ”livet leves i relationer”, og at gode relationer er fundamentet for vores trivsel, livsglæde og udvikling.

Vores relationer er altid i forandring og formes både af den bagage, vi hver især har med os, og de livsvilkår, vi bliver sat i.

At opnå velfungerende relationer handler både om at forstå os selv, vores forskelligheder og hvad vi hver især bringer ind i relationerne. Det handler også om at forstå de mønstre og vaner, vi har skabt sammen, og om at lære nye vaner sammen, når det er nødvendigt.

Derfor vil man i forløb hos mig, både få hjælp til større selvforståelse og til at forstå relationen fra nye vinkler. Og hjælp til at udskifte negative mønstre med nye vaner.

Udvalgte artikler

Kontakt mig

Ring eller skriv, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Ring

(+45) 60 57 56 13

Adresse

Odinsvej 12A, 3460 Birkerød

 

Åbent 

Telefon: Man – Fre kl.  8-16.

Jeg kan være optaget – læg gerne en besked, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Share This