Efter et år med COVID-19 som en fast del af vores hverdag oplever de fleste, at coronakrisen ikke kun påvirker vores hverdag i forhold til arbejde, skole, logistik og måske økonomi. Men at krisen i høj grad også påvirker vores private relationer.

En af de ting ved krisen, som har sat vores relationer ekstra på prøve er, at vi mere end normalt er blevet tvunget til at måtte kommunikere om vores nogle gange meget forskellige holdninger og prioriteringer i forhold til den ekstreme situation vi er i.

Under normale forhold finder vi i vores relationer hurtigt ud af, hvilke emner vi kan og har lyst til at kommunikere om, og hvilke vi skal gå pænt uden om. Vi vælger måske ikke at diskutere politik med onkel, fordi det sjældent fører til en konstruktiv debat, men blot til dårlig stemning.

Men pandemien og de medfølgende restriktioner kræver nogle helt konkrete prioriteringer af os alle, og betyder noget for de måder vi kan være sammen på. Vi har ikke kunnet komme uden om, at blive konfronteret med hinandens forskellige holdninger, følelser og valg af handlinger i forhold regeringens restriktioner og anbefalinger.

Mange har måtte sige fra overfor nogen man holder af, fordi man ikke har haft samme indstilling til alt fra forsamlingsforbud, afstandsanbefalinger til legeaftaler eller juletræssang. Man har skulle tilvælge og dermed også fravælge personer til sine sociale bobler. Man har måske sagt fra overfor sociale arrangementer.

Men hvorfor fører vores forskellige prioriteringer og holdninger til coronakrisen let til konflikt mellem os? Her et par bud på hvorfor, og hvordan man kan forsøge at håndtere dem bedst muligt.

 

Vi kommer til at tage det personligt

Nogle af de tilvalg og fravalg vi har været tvunget til at gøre, kan let komme til at opleves som noget personligt mellem os. Selvom vi rationelt godt kan acceptere, at vi fx ikke kan deltage hele familien til fødselsdag, så kan der alligevel dukke følelser af afvisning op, når netop vi er en af de personer som vælges fra.

At føle sig afvist eller såret opstår særligt, hvis den anden person prioriterer ud fra et andet værdisæt end vores eget. Og vi derfor har svært ved at sætte os ind i den andens valg. Det kan fx være, man har svært ved at forstå prioriteringen, at bedsteforældre slet ikke vil se sine børnebørn før alle er vaccineret. Og det gør at man lettere bliver såret eller stødt over, at ens forældre ikke vil se ens børn. Når først følelser på det personlige plan bliver udløst, er det vanskeligere for os at håndtere dialogen konstruktivt.

Vi bliver provokeret af andres holdninger og handlinger

En anden dimension som gør at nuværende situation let medfører konflikter er, at det også er en tid med store kontraster i befolkningens holdninger og prioriteringer. Nogle personer er gået i den ene grøft og isolerer sig helt i frygt for konsekvenserne af smitte. Andre finder de statslige prioriteringer forkerte og vælger at leve livet næsten som normalt.

Hører man til den første kategori, kan man blive provokeret over at observere andre slække på overholdelse af restriktionerne. Hører man til anden kategori, kan man blive irriteret over andres ængstelighed.

I krydsfeltet for samvær med hinanden, løber vi uundgåeligt på hinandens forskellige holdninger og værdier.

Vi kan ikke fjerne uenighederne, men vi kan styre, hvordan vi kommunikerer om dem. Og hvor meget de skal have lov at indvirke på vores relation til hinanden.

 

4 tips til konstruktiv dialog om corona-uenigheder:

Genkender du dig selv i nogle af de ovenstående dilemmaer og situationer, så er her et par idéforslag, til måder at gå ind i dialoger om corona-uenigheder.

 

1. Tag udgangspunkt i din egen prioritering, frem for at kommentere på den andens.

Kommunikation går altid bedst, når vi ikke føler os kritiseret eller angrebet af den anden. Derfor er det altid et godt udgangspunkt at kommunikere ud fra sit eget ståsted, frem for at kritisere den andens.

Måske er du blevet inviteret til middag, med flere personer end forsamlingsforbuddet påbyder, og du har derfor ikke lyst at deltage. Når du skal melde tilbage, er det en god ide at sørge for, at tage udgangspunkt i din egen prioritering, frem for at kommentere på den andens.

Sandsynligheden for at den gode stemning bevares vil være højere, hvis man fx siger: “Jeg kan desværre ikke komme, da jeg gerne vil følge regeringens anvisninger“, frem for at sige: “Jeg vil ikke komme, fordi I har inviteret flere end man må“.

 

2. Tag aktivt stilling til, hvilke ting du har lyst til at debattere, og hvilke du ikke vil.

En god debat eller diskussion kan være berigende. Den kan udfordre vores holdninger på en konstruktiv måde, som gør at vi udvikler os som mennesker.

I mindre gode diskussioner oplever vi, at vi har svært ved at lytte til hinandens perspektiver. At kløften mellem os graves dybere.

Tag stilling til, hvilke ting i forhold til coronakrisen, som du finder spændende at høre andres perspektiver på. Hvem du kan have konstruktive diskussioner med.

Og beslut dig for, hvornår den bedste håndtering af en uenighed snarere er, at vælge ikke at tage diskussionen op, men blot kort at kommunikere din beslutning i forhold til den konkrete situation.

 

3. Når du bliver såret eller provokeret: Vær nysgerrig på, hvad der får den anden til at prioritere så anderledes end dig selv.

Min erfaring er, at de fleste mennesker har nogle gode grunde til at have de holdninger som de har. Det betyder ikke, at man er enig, men at man ofte kan finde empati for den anden, når man prøver at sætte sig i deres sted.

Det er måske i første omgang meget svært at forstå, at ens barnebarn på 16 år stadig ser sine venner trods restriktionerne. Og dermed løber en risiko på hele familiens vegne. Men når man nysgerrigt spørger ind til beslutningen og ens barnebarn fortæller, at hun lige er startet i gymnasiet i sommer, at klassekammeraterne ses til en fredagsøl hver fredag – og at hun er hunderæd for at stå uden for fællesskabet når gymnasiet åbner igen, hvis hun ikke deltager. Så ændrer det ikke nødvendigvis på ens holdning til hendes prioritering, men det tager toppen af den provokation eller forargelse man før følte. Og gør en bedre i stand til at drøfte det i en ordentlig tone.

 

4. Sørg for ikke blot at holde op med at kommunikere

For andre er det største problem for relationen ikke, at man kommer i mange skænderier med hinanden, men at de meget forskellige holdninger til situationen har medført, at man i stedet har trukket sig fra hinanden. Det er en meget almindelig copingstrategi ved uenigheder, men som også kan medføre belastning for relationen.

Hvis I ikke på en konstruktiv måde kan blive enige om, hvordan I kan mødes, eller I er uenige i hinandens prioriteringer generelt, så find andre måder at vise hinanden, at I stadig tænker på hinanden og gerne vil bevare relationen trods denne vanskelige tid.

Send et postkort, SMS anbefalinger til gode film på Netflix, eller ring op og tal om noget helt andet end coronakrisen.

 

Share This