Alle søskende har konflikter ind imellem, men i perioder kan konflikterne være så hyppige eller voldsomme, at det er frustrerende for både børn og voksne.

Hyppige søskendekonflikter kan bunde i mange forskellige ting. Det kan derfor være gavnligt at overveje hvad årsagerne er, så man som forælder kan hjælpe sine børn til færre konflikter. Er hverdagen mere travl eller får de mindre søvn, som gør at de har mindre overskud? Er der andre omstændigheder i deres liv, som påvirker den ene eller begge børns trivsel og humør?

 

Tag et kig på de øvrige samspil i familien

Fra forskning ved man at søskendekonflikter er mere hyppige når der er ubalance i de øvrige familierelationer. Både når der er flere konflikter mellem forældre, eller når der er stor forskel på, hvordan børnene modtager omsorg og bliver opdraget af deres forældre (læs mere her).

Det kan derfor være værd at tage et kig på, om man som forældre lidt oftere går skævt af hinanden end normalt? Eller om ens forældrestil overfor ens børn er gledet i en forskellig retning? I perioder kan vi som forældre komme hyppigere i negativt samspil med det ene af vores børn end med det/de øvrige.

 

Kig på konflikternes indhold

En anden tilgang til forebyggelse er at undersøge, hvad konflikterne handler om. Når man i studier har undersøgt, hvad søskende oftest skændes om, så er det mest hyppige at skænderierne omhandler personlige ejendele. Fx når søskende vil bruge de samme ting, eller når et barn oplever at en søskende overskrider en grænse i forhold til deres personlige ejendele. Det er mindre hyppigt at skænderier er over fx retfærdighedsprincipper. Fx om den anden er gået lige så meget ud med skraldespanden.

Det er altså være en god ide at kigge lidt nærmere på, hvad er det oftest at ens børn bliver uvenner over? Kan man hjælpe dem ved at komme nogle uoverensstemmelser i forkøbet, fx med nogle overordnede aftaler om, hvorvidt og hvornår man må låne hinandens ting?

Når det er sagt, så vil det aldrig være muligt at forebygge alle søskendekonflikter. Og nogle gange er det heller ikke let at gennemskue, hvad der har bragt konfliktniveauet op i en periode.

Her er derfor også nogle tanker om og ideer til, hvordan man som forældre kan hjælpe sine børn til at håndtere konflikterne når de opstår.

 

Søskendekonflikter – skal man blande sig og hvordan?

Hvordan forældre bør agere når søskende skændes findes der mange holdninger til. Det har også været et felt for undersøgelser de seneste årtier. Hyppigt opdeles måden som forældre involverer sig i søskendekonflikter i tre kategorier:

  1. Ingen involvering (lader børnene klare det selv)
  2. At intervenere (går ind og løser det for dem)
  3. Coache (giver råd om, hvordan børnene selv kan løse problemet).

Flere studier peger på, at det er positivt for børns søskenderelation at forældre griber ind, særligt når de gør det på en coachende måde. Andre studier har fundet at teenagere kan opleve det negativt for deres relation, hvis forældre griber ind i deres konflikter. Når man ser på studier af forældres håndtering af søskendekonflikter er de altså ikke entydige, men peger på, at man både må tage børnenes alder og evner til at løse konflikter i betragtning. Altså ingen One size fits all – beklager.

Min klare holdning er, at det er vigtigt ikke at lade hverken børn eller teenagere klare konflikterne selv, hvis de bliver psykisk eller fysisk ubehagelige over for hinanden. Det kan være at de truer, slår eller siger grimme ting til hinanden. Måske ville de finde en løsning efter kortere eller længere tids konflikt, men ofte vil et af børnene stå tilbage som taber. Måske endda have oplevelsen af at være blevet trynet, såret eller nedgjort. Ved at løse konflikten på en destruktiv måde, har det andet barn lært, at det også er en måde at få sin vilje.

 

Undersøg zonen for nærmeste udvikling

Jeg finder Vygotskys begreb om ”zonen for nærmeste udvikling” meget relevant og brugbart, når man skal finde ud af, hvordan man kan hjælpe sine børn med at løse konflikter. Zonen for nærmeste udvikling er det næste udviklingstrin som barnet ikke selv mestrer endnu, men som barnet vil kunne med lidt støtte. Det første vi som forældre kan tænke over er: Hvad er det egentlig vores børn har brug for hjælp til? Hvad er det de ikke mestrer endnu?

Det kunne fx være:

  • At give udtryk for, hvad de hver især ønsker på en forståelig og ordentlig måde?

Da kan man hjælpe børnene til at finde de rigtige ord for deres følelser. Fx: ”Jeg tror at det du prøver at fortælle din søster når du skubber hende væk er, at du gerne vil være lidt for dig selv?”

  • At få øje på, hvad det er den anden ønsker?

Da er kan man hjælpe børnene til at forstå og finde empati for hinanden. Fx: ” Jeg tror at din lillesøster bliver ved med at komme ind på dit værelse, også selvom du siger nej, fordi hun rigtig gerne vil være sammen med dig

  • At forhandle og finde løsninger, som kan være et acceptabelt kompromis for begge?

Da kan man hjælpe dem til at foreslå løsninger til hinanden, som kan være acceptable for begge. Fx: ”Så I er enige om, at der er en lidt svær situation fordi du X gerne vil lave noget sammen, men at du Y gerne vil være alene. Kunne en ide være at I aftaler et tidspunkt senere, hvor I kan lave noget sammen? Eller kunne en ide være at I leger hver sin leg her på værelset?”

Måske er det alle tre ting som skal læres. Lad dem klare så meget de kan selv, men vær hele tide på sidelinjen til at hjælpe med at oversætte behov, følelser og løsningsforslag.

 

Vi kan som forældre let komme til at tage parti

At være en god hjælper for vores børn kan være vanskelig, særligt når vores eget følelsessystem også er aktiveret.

Vi synes måske at det ene barn har været urimelig og vi kan derfor have svært ved udvise lige stor forståelse for begge børns oplevelse af situationen. Eller vi kommer til at skælde dem ud over den måde de har behandlet hinanden på, i stedet for at hjælpe dem med løse problemet. Og vi har sværere ved at hjælpe dem med at finde et kompromis, men træffer i stedet en beslutning for dem (ofte i favør for det barn som har vores empati i situationen).

Vi kan blive ekstra irriterede eller vrede, hvis et af vores børn tyr til handlinger, som ikke er i orden i forhold til deres alder (eller i det hele taget). Derfor kan vores fokus i søskendekonflikten let blive at opdrage det ene barn, frem for at hjælpe dialogen. Udviser vi vrede eller skuffelse over det ene barn, kan det dog give bagslag. Både i forhold til at nedbringe konflikten og i forhold til søskenderelationen. Fordi det ene barn kommer til at føle sig mindre værd end det andet.

At tage parti sker for ALLE forældre, og børn går ikke “i stykker” af at det sker ind imellem. Men man kan øve sig på at ens egne følelser ikke blot bidrager til mere brænde på bålet. Uanset om man ville ønske, at ens 7 årige ikke længere slog ud eller ens 13 årige ikke brugte skældsord, så er bedste middel til at ændre det, at vise dem, hvad de kan gøre i stedet. 

 

 

 

Referencer:

Effects of parenting style and involvement in sibling conflict on adolescent sibling relationships (Machlev et al. 2011). I: Journal of Social and Personal Relationships 1-19

Parental Responses to Sibling Conflict: The Effects of Development and Parent Gender. (Chung et al). I: Child Development, November /December 1999, Volume 70.

‘Who Said You Could Wear My Sweater?’’ Adolescent Siblings’ Conflicts and Associations With Relationship Quality. (Campione-Barr & Smetana). I: Child Development, March/April 2010, Volume 81, Number 2.

Share This